Eksklusiv provence Villa med charmerende poolområde og fantastisk udsigt beliggende i gåafstand til Vence by - OPVARMET POOL
Total istandsat provencalsk villa på 300 m2 beliggende på en sydvendt solrig grund. Der er under 10 minutters gang til den gamle bydel i Vence – en kunstnerisk perle med flere markeder, gallerier, restauranter, caféer og butikker.
Villa Vence har tidligere været ejet af en fransk kunstner, der har renoveret villaen med meget sjæl og charme. Der er mange flotte detaljer såvel inde som ude.
Med en beliggenhed ca. 300 meter over havet er der flot udsigt mod middelhavet og de omkringliggende bakketoppe. Lukket have på 1000m2 i flere niveauer og terrasser med mange blomster, krukker og eksotiske frugttræer.
Beliggenhed
Kun 20 minutter fra Nice lufthavn (16 km) og 10 km. fra Middelhavets strande.
Der er en ½ times kørsel til Nice (20 km) , Antibes, Juan les Pins og Cannes. Det tager ca. 45 min. at køre til Monaco.
Sport
Der er 500 meter til boldbaner og ca. 2 km. til Vence Tennis-klub. Skisportsområderne Isola 2000 og Auron kan nås i bil indenfor 1½ time (80km). Der er mange golfbaner i området, hvoraf mange kan nås i bil indenfor ½ time.